Støtte og Sponsorer
Klubbens indtægtskilde består primært af kontingent og indtjening fra Offentligt Skøjteløb.
Da vi ved at kunstskøjteløb kan være en dyr sport for familier vis barn/børn har kastet sin kærlighed denne vej, ønsker vi som klub at gøre hvad vi kan for at holde kontingenterne så lave som muligt, men uden at gå på kompromis med is-pas og kvalitet af træningen.
For at vi kan leve op til dette ønske, søger vi flere gange årligt om sponsorater til at forbedre klubbens redskaber, aktiver, forhold og trivsel. Men du kan som privat person eller virksomhed også hjælpe os med at opretholde en sund økonomi uden at skulle hive sparekniven frem.
Privat person
OK
Støt HSF, hver gang du tanker!
Med et OK Kort og OK’s app kan du støtte lokalsporten, hver gang du tanker.
Det koster dig ikke en øre ekstra, OK giver hele beløbet.
Kom godt i gang på ok.dk/lokalsporten
STØT HSF
Ønsker du som privat person at støtte klubben med et økonomisk beløb efter
eget ønske, enten til den daglige drift eller et konkret formål, så er dette også
en mulighed.
Kontakt bestyrelsen for nærmere info om det praktiske.
Virksomhed
Er du virksomhedsejer og ønsker at støtte Herning Skøjteløberforening, er der mange muligheder at gøre dette på. Læs mere herunder, eller kontakt bestyrelsen for mere information om mulighederne.
Økonomisk sponsorat
Vil du gerne støtte klubbens daglige drift med et økonomisk beløb, udarbejder vi en sponsoraftale mellem HSF og din virksomhed. Du overfører herefter beløbet til klubbens konto, og vi kvitterer med reklame på vores hjemmeside. Du kan se vores øvrige sponsorer her.
Hvis du ønsker at pengene skal gå til et konkret projekt i klubben, så skriver vi det ind i kontrakten, og der vil på hjemmesiden komme til at stå hvilket projekt din virksomhed har været med til at støtte.
Konkurrence sponsorat
Herning skøjteløberforening lægger med jævne mellemrum is og faciliteter til rådighed for DSU konkurrencer. Konkurrencer er forskellige af størrelse og format, men alle kræver meget af klubben både økonomisk og tidsmæssigt for ikke at blive en underskudsforretning. Al hjælp til afholdelse af konkurrencer er meget værdsat.
-
Økonomiskstøtte
Et økonomisk sponsorat er en aftale mellem virksomheden og HSF, hvor der gives et økonomisk bidrag til udgifterne i forbindelse med afholdelse af konkurrencen, imod synlig reklame i hallen under konkurrencen.
Der er forskellige former for reklame, og dermed kan sponsoratet skræddersyes næsten til jeres ønske.
-
Donationsstøtte
Ved et donationssponsorat hjælper din virksomhed ved at donere materiel til afholdelse af konkurrencen. Det kan fx være mad- og drikkevarer, præmier til lotteri eller produkter til salg på anden vis.
Rabat sponsorat
Sælger din virksomhed produkter som Hernings skøjteløberforening har brug for i forbindelse med afholdelse af konkurrencer, arrangementer eller andet, og vil du hjælpe os økonomisk ved at sælge disse produkter imod en fast rabataftale, vil vi udarbejde en aftalekontrakt på den aftalte rabat imod reklame på vores hjemmeside. Du kan se vores øvrige sponsorer her.