Vores Konkurrencer
Ligegyldig om man er en helt ny begynder løber eller man er på mesterskabsniveau, kan man deltage i konkurrencer, der passer til ens niveau og alder.
​
​
​
Klubkonkurrencer
​
I HSF tilbyder vi 1-2 gange årligt de nye skøjteløbere at komme til en lille Klubkonkurrence. Dette er en uformel konkurrence, hvor løberne får en smag på hvad det egentlig vil sige at være til konkurrence.
Konkurrencen foregår i klubben, ofte i den normale træningstid, hvor løberne en efter en får lov til at vise et program alene på isen, som de på forhånd har lært til træning.
De bliver inddelt i grupper, med løbere på deres eget niveau, hvor de bliver bedømt af 3-4 ældre løbere i klubben. I hver gruppe bliver de placeret mellem 1-4 ligegyldigt, hvor mange der er i gruppen dvs. ingen tabere.
Traditionen tro får alle løbere en medalje/en lille erindringsgave for at have deltaget.
​
Funskate Konkurrencer
​
For de lidt mere øvede skøjteløbere kan man begynde at deltage i Funskate konkurrencer, der er arrangeret af Dansk Skøjte Union. Her er man inddelt efter hvilket klubmærke man har taget (læs mere under "DSU klubmærker og mærkeprøver" under praktisk information).
Bedømmelsen sker efter et stjernesystem, der gør det lettere at forstå for børnene.
Disse konkurrencer er lidt mere seriøse end klubkonkurrencerne, men stadig mere afslappet end DSU’s øvrige konkurrencer.
Funskate konkurrencerne foregår i hele landet, men HSF tilhører VEST siden, hvilket betyder at HSF løbere primært deltager i Funskate konkurrencer i Jylland og på Fyn.
​
K- og M- konkurrencer
​
I takt med at man bliver dygtigere kan man også deltage i større konkurrencer. Efter at have bestået de nødvendige mærker kan man deltage i det vi kalder ‘K konkurrencerne’.
Når du har dit aldersvarende mærke kan du deltage i konkurrencer arrangeret af Dansk Skøjte Union bl.a. Jyllands-Fyns cup og Danmarks cup.
I denne type konkurrence er kravet til ens tekniske kunne noget større end til Funskate konkurrencerne. Ligeledes foregår disse konkurrencer i hele landet, og mod løbere fra hele Danmark.
​
For at konkurrerer om mesterskaber, skal man være mesterskabsløber. For at nå til denne type konkurrence kræver det, at man kan tage sit alderssvarende mærke, hvor man også fra en vis alder har 2 programmer (kort-program og friløbsprogrammet).
De tekniske krav er noget højere end for alle de øvrige typer af konkurrencer, og i mesterskabsrækken konkurrerer man mod de bedste skøjteløbere i hele Danmark.
​
Fælles for M og K konkurrencerne er at de begge består af elementer i kategorierne trin, spring og pirouetter.
Hertil er man ligeledes inddelt i damer/piger og herre/drenge rækker, som yderligere er inddelt efter alder i grupperne: chicks, cubs, springs, debs, novice, junior og senior.