SÅDAN BLIVER DU MEDLEM HOS HSF
Hvis du overvejer at starte til skøjteløb tilbyder vi 2 prøvetimer à 25 kr. pr. gang, pr. person.
Prøvetime er hver mandag kl. 16:45 i perioden 2. september til 30. september.
For at kunne deltage i en prøvetime, skal man betale 25 kr. på mobilepay til 439561. Kvittering for betaling skal fremvises ved skøjteudlån i kælderen ved omklædningsrum 9, hvor man også får udleveret et par skøjter. Skøjterne er inkluderet i prisen for prøvetimen, og skal afleveres samme sted efter bagefter.
INDMELDELSE & PRØVETIMER
Når du har haft dine 2 prøvetimer og besluttet dig for at starte til skøjteløb kan du tilmelde dig et af følgende hold:
-
FIS PÅ IS - 3-6 år
Fis på Is træner to gange om ugen. Find mere information om holdet her.
-
NYT MEDLEM - 7-17 år
Nyt medlem træner sammen med Skøjteskolen to gange om ugen, men til den halve kontingent det første halve år. Find mere information om træningen her.
-
VOKSENHOLDET - 18+ år
Voksenholdet træner 2 gange om ugen. Find mere information om holdet her.
Kom gerne til træning senest 20 minutter før du skal være på is, så er der god tid til at finde den rigtige størrelse skøjte og få dem bundet korrekt.
Påklædning:
-
Varmt og praktisk tøj
Tøjet skal være tætsiddende, så bukserne ikke “griber fat” i skøjten. Ingen cowboybukser, flyverdragter eller beskidt overtøj, da jord og snavs ødelægger isen. Vi anbefaler, at man benytter en tynd strømpe i skøjterne, da det vil give en større følelse af kontrol over skøjten.
-
Husk fingervanter
Hvis du kommer til at glemme det alligevel, kan du købe vanter i klubber til 25 kr. pr par.
-
Cykelhjelm (efter behov)
-
Skøjter
Du kan låne skøjter i klubben. Når du føler der er tid til dine egne skøjter, kan du købe det på diverse Facebook grupper, fx Køb & salg af professionelt udstyr til kunstskøjteløb eller kontakte Skate-Bootique eller Skov Skating for køb af nye skøjter/udstyr. Læs mere om skøjter her.
Det er vigtigt, at du ikke køber skøjter i sportsforretninger eller varehuse, da disse skøjter ikke er gode nok til skøjtetræning.
Forældre:
-
Omklædningsrum
Som forældre til en løber må du hjælpe dit barn med omklædning og skøjter i det ene af de 2 omklædningsrum der er stillet til rådighed i forbindelse med træningen. Rummene kan skifte fra gang til gang, så orientér dig på tavlen overfor halmændenes kontor nede ved omklædningsrummene i kælderen.
-
Ophold under træning
Når der trænes er det klubbens tilknyttede trænere der har ansvaret for børnene. Forældre skal opholde sig i klublokalet mellem de 2 haller eller på balkonen i hal 2 eller på stolerækkerne i hal 1.
Forældre må altså ikke stå ved banderne, eller opholde sig i spillerboksene. Når der er off ice, skal forældrene vente udenfor gymnastiksalen eller i klublokalet.
Hvis dit barn får brug for dig, så vil trænerne give besked.
Man må ikke flytte på stolene i hal 1, da de er nummererede til Blue Fox kampene.
Man sørger altid for at rydde op efter sig selv både i klublokalerne, omklædningsrum og hallerne.
Ønsker du eller dit barn at blive medlem, og har du spørgsmål du ikke har fundet svar på her på hjemmesiden, bedes du kontakte bestyrelsen på følgende mail hsf.kontakt@gmail.com
Vi svarer på alle dine spørgsmål, og vi glæder os til at møde dig/jer.