top of page

Fis på Is (3-6 år)

Elsker dine børn at have det sjovt? Og kunne de tænke sig at have det sjovt på isen sammen med andre børn?

Så har vi det rette hold til dig eller dine børn.

Holdet FIS PÅ IS handler om, at man gennem leg lærer at færdes på isen, så de mindste kan blive fortrolige med at bevæge sig med skøjter på.

Børnene får en masse motion og får styrket deres motorik og balance. Vi har mange søde, dygtige trænere som er klar til at hjælpe og sørge for, at de har det sjovt med de andre børn.

Alle børn er velkomne, men vi anbefaler generelt at børnene kan løbe før de kan få et par skøjter på. 

I løbet af en sæson vil der udover den almindelige træning være sociale arrangementer i klubben, som vi anbefaler at både børn og forældre deltager i, af hensyn til trivsel og sammenhold, samt at det forventes at man som forælder i klubben bidrager til det frivillige arbejde.

Som medlem af Fis på Is kan man leje skøjter for et halvt år af gangen, hvis ikke man har sine egne skøjter. Lej skøjter her.

bottom of page